Startsted: Åkrogen, Åkrog Strandvej, 8240 Risskov.Århus nord-vest-syd-øst

 

Type: Cirkelrute med to tur-retur ruter indbygget. På cykelsti og biveje.

 

Sværhedsgrad: Øvet. Her køres i trafik og er bakker.

 

Turlængde: 38,5 kilometer.

 

Fremvist af: Jens Rossen.

 

Foto: Henrik Bjerregrav.

 

 

 

Jeg tager cykelstien og drejer efter 2,5 kilometer til højre ved tra-fiklyset ad Vestre Strandallé, der siden bliver til den ydre ring-vej. Efter i alt ti kilometer drejer jeg til højre ad Edwin Rahrs Vej og fortsætter til rundkørslen.

Jeg følger stisystemet, der lander i et t-kryds, hvor jeg dre-jer til højre. Lige efter, drejer jeg til venstre ad Rætebølvej. Jeg kører på vej og drejer til venstre ved Espenhøjvej.

Trods skiltet med blind vej fortsætter ruten i et stisystem markeret ved to bomme, som jeg kører igennem. I t-krydset, drejer jeg til venstre. For enden af stien er Silkeborgvej, som jeg vælger ikke at krydse. I stedet ruller jeg forsigtigt til venstre ad cykelstien i venstre side ned til trafiklyset.

Her ruller jeg til venstre ad Byleddet og igen til venstre ad Brabrand Stien (se selvstændig beskrivelse).
Jeg fortsætter lige ud til der, hvor broerne deler sig, hvor jeg holder til højre. Jeg fortsætter ad stien, der ender i et t-kryds. Jeg drejer til venstre og igen til venstre ved trafiklyset, hvor jeg ruller ad Åhavevej, der bliver til Marselis Boulevard.

Jeg fortsætter på cykelstien frem til Dalgas Avenue, hvor jeg drejer til højre. Den ender i et t-kryds, hvor jeg kører til ven-stre et kort stykke uden cykelsti. Jeg drejer til højre ad Strandvejen, som jeg følger frem til ishuset, der ligger på venstre hånd, hvor skoven begynder.

Jeg vender og ruller frem til Europaplads, hvor jeg drejer til venstre. I første kryds skrår jeg til højre ad Skolegade, som bliver til Mejlgade, som jeg fortsætter ad til den slutter. Ved før-ste trafiklys krydser jeg vejen. Jeg tager til venstre ad stien ne-denom og fortsætter lige ud, til jeg er tilbage ved Åkrogen.
Turen når pænt rundt om Århus. Her er vand, skov og by. Land, havn og marina. Et rigt Risskov og mindre rige kvarterer som Vestbyen og Gellerup med Bazar Vest som et overflødig-hedshorn af varer, dufte og lyde.

Her rulles gennem værtshusgaden Skolegade og lige forbi Århus Teater og Århus Domkirke.
Turen går op, ned og gennem trafiklys. Op går det fra fo-den af Vestre Strandallé til vandtårnet på Randersvej. Ned især på Edwin Rahrs Vej, Rætebølvej og Silkeborgvej.

Alternativ rute er de 23 kilometer fra Åkrogen til skovkanten – og retur. Ingen bakker men stadig trafiklys. By, strand og skov. Og ikke mindst – et ishus i hver ende af ruten.